Foredrag med Lisbeth Zornig
Lisbeth Zornig Andersen kender alt til at sove elendigt. Når hun går i seng, står fortidens traumer
og spøgelser klar til at overmande tankerne, så hun roterer i sengen, stirrer op i loftet, sover med
et øje åbent, falder hen og vågner med bly i hovedet. Sådan var det i hvert fald, indtil hun satte sig
ind i, hvad god søvn er, og hvordan man får den – også med en partner, der snorker. I dette
foredrag fortæller Lisbeth med humor, eksempler og afsæt i videnskaben, hvordan hun selv er
lykkedes med at sove godt, længe og livsforlængende dovent, så du kan gøre det samme.
Så hvis du vil have nogle gode råd og tips og metoder om at sove godt fra en medaljevinder i
elendig søvn, og det hen over et glas vin og et tapas bræt i hyggelige og intime rammer, så skal du
bare være med. Grin ad Lisbeths selvudleverende humor og tag hjem med overraskende
erkendelser og konkrete metoder, der kan ændre din søvn – og måske ligefrem dit liv.
Ja, fordi søvn er livgivende. Har vi ikke styr på søvnen, har vi ikke styr på livet. Bare rolig, du får at
vide, hvorfor det er sådan. Her er nogle eksempler:
· God søvn er den mest effektive metode til at opnå sundhed, skønhed, gode sociale
kompetencer og gode kognitive evner.
· God søvn overtrumfer suverænt alle andre veje til anti-aging, vægtkontrol,
modstandsdygtighed overfor sygdomme, øget indlæringsevne og øget impulskontrol.
· God søvn er en af de mest nænsomme former for terapi imod angst, PTSD og andre
invaliderende mentale lidelser.
Det efterlader vel kun spørgsmålet om, hvordan en PTSD-ramt og kronisk dårlig sover som Lisbeth,
der ligger med øjne så store som tekopper, når der ER blevet sagt godnat, opnår alle de her herlige
effekter? Og ja, det er her, du skal lytte med.
MEN. God søvn handler altså ikke bare om dig. Den handler også om din partner, hvis du har
en. Hver fjerde dansker, ca. 1,3 millioner, ligger og snorker sig igennem natten, mange af dem på
en måde, der generer og holder deres partner, måske dig, vågen og vækker dem selv. Det kan
være ødelæggende for både forholdet og helbredet. Lisbeths mand er en af dem, der snorker. Eller
var. Lisbeth fortæller her, hvordan hun håndterede den udfordring uden at deponere
vielsesringen.
